Figenkaktusen kan blive 3-4 meter høje. Frugten hedder på spansk chumbo, og selve planten chumbera eller i Andalusien binga. Kaktusfamilien hører til sukkulenterne.
Planter med ekstrem tilpasningsevner til de barske levevilkår i jordens tørre områder. Stænglerne bliver omdannet til blade, grågrønne skiver med tykt kød, der oplagrer væske, og på denne reservetank overlever planten de regnløse måneder. Efter tørken står den bleg og mager, men liver efter regn hurtigt op igen.
Bladene bliver til kraftige torne, der værner mod planteædende dyr. I april har den store citrongule blomster, og modne frugter fra september til december. De gule og røde bær har et saftigt frugtkød omkring frøene og er meget nærende, saften indeholder ca. 14 procent sukker. Kaktusfigner smager bedst, lige før de er fuldmodne.
En andaluser skal efter sigende kunne spise indtil hundrede om dagen. De skal spises kolde og har en forfriskende smag. Inden frugten kan spises, må man fjerne de talrige bittesmå tynde torne, som sidder på frugten. Det gør man ved at lade dem ligge i rindende vand og derefter bearbejde dem grundigt med en dusk stive stængler eller lignende.
Det kan ikke kraftigt nok frarådes uerfarne, at plukke og tilberede chumbos, uden brug af solide handsker. Selv den mest forsigtige undgår næppe at få torne i fingrene. Frugtkødet indeholder en smule oksalsyre-krystaller, der kan efterlade en svagt prikkende fornemmelse på tungen og i mundens slimhinder.
I USA dyrkes store plantager med forædlede figenkaktus. Man kan høste 20-25 tons frugter pr. hektar. Planten er ikke giftig og bruges i tørkeperioder som kvæg- og æselfoder. Mexicanerne skræller huden af stængelskiverne og spiser kødet som salat. Opuntia ficus-indica stammer trods artsnavnet fra Mexico. Columbus troede jo, han var kommet til Indien, og de indfødte derover blev kaldt indianer. Måske var det ham der tog planten med til Spanien.
Det viste sig, at den trivedes glimrende også i Sydeuropa, hvor den ikke kun dyrkes, men i århundrede har hørt til den vilde flora, og sammen med agaven sat en eksotisk præg på landskabet. Den plantes også som et meget effektivt markhegn.
